Arbejdsmetoder

arbejdsmetoder

 

Michael Juul Eriksen fører som forsvarsadvokat i sine sager et aktivt og kompromisløst forsvar, hvilket uden tvivl har været årsagen til de mange frifindelser og opsigtsvækkende resultater gennem tiden.

For at opnå en sådan succes kræver det et solidt og gennemarbejdet fundament.

Som led i dette afholdes der hurtigst muligt møder, ligesom der i fællesskab med klienten planlægges en strategi i sagen.

Klienten bliver bistået på alle måder under sagen. Michael Juul Eriksen overtager kontakten til myndighederne i sagen og informerer klienten, således at der ikke er nogen direkte kontakt fra politiet til klienten.

Herefter foretages der uanset sagens størrelse selvstændige undersøgelser, således at man ikke stiller sig tilfreds med det materiale og de vidner, politiet vælger. Tanken er, at hver en sten skal vendes, og at et grundigt forarbejde er afgørende for resultatet.

Et andet og centralt nøgleord er hurtig kontakt, således at man kan forvente, at hvis telefonen ikke tages så ringes der tilbage indenfor meget kort tid - typisk indenfor 10 min.

Sidder man varetægtsfængslet, har man ofte behov for hjælp til en række praktiske ting. Dette sørger Michael Juul Eriksen for.

Det er erfaringen, at det grundige forberedelsesarbejde, hvor man arbejder ud fra den rigtige strategi i sagen, er årsag til de senere gode resultater i retten.